Skip to main content
Kontorfællesskabet Parterren i Odense logo

Husorden for Parterren

Vi afholder månedligt netværks- og fællesskabsmøde

Mødet er den første fredag i måneden, kl. 12:00.

Mødet består af:

  • Om Parterren:
    • Opsamling fra sidst
    • Økonomi for Parterren
    • Ris og ros til Parterren
    • Ønsker til stedet
  • Netværk
    • Månedens succes
    • Søgningsrunde
    • Sparringsrunde

1. Vis hensyn

Parterren er et fælles arbejdsmiljø. Alle lejere skal tage hensyn til hinanden og bidrage til, at Parterren er et rart, professionelt og ordentligt sted at arbejde.

2. Støj og ro

Tag hensyn til andre, når du taler i telefon, holder møder eller har gæster på besøg.

Længere samtaler, videomøder og møder med flere deltagere skal som udgangspunkt tages i mødelokale eller et sted, hvor det ikke forstyrrer de øvrige lejere.

Musik, video og lyd skal afspilles med høretelefoner, medmindre andet er aftalt med de øvrige lejere.

3. Ryd op efter dig selv

Du skal rydde op efter dig selv i fællesarealer, mødelokaler, køkkenområder og andre fælles faciliteter.

Efterlad altid mødelokaler, borde og fællesområder klar til den næste, der skal bruge dem.

4. Fællesarealer

Fællesarealer må ikke bruges til fast opbevaring, medmindre det er aftalt med udlejer.

Tasker, kasser, udstyr, emballage og lignende må ikke stå i gangarealer eller andre steder, hvor det er til gene for andre.

5. Køkken og opvask

Ryd op efter dig selv i køkkenet.

Brugt service skal sættes i opvaskemaskinen eller vaskes op med det samme. Madvarer må ikke efterlades i længere tid, og køleskab skal holdes ryddeligt.

6. Toilet

Ryd op efter dig selv, også på toilettet.

Sørg for kumme og toilet er rent, når du efterlader det. 

7. Mødelokaler

Mødelokaler skal bookes efter de gældende retningslinjer.

Når du er færdig, skal mødelokalet ryddes op, stole sættes på plads, affald fjernes, og tavler eller skærme efterlades klar til næste bruger.

8. Gæster

Du må gerne have gæster på besøg, når det passer med din lejeaftale og brugen af lokalet.

Gæster er dit ansvar, mens de opholder sig i Parterren. De skal følge husordenen og må ikke være til gene for de øvrige lejere.

9. Skilte og markedsføring

Du må ikke opsætte skilte, markedsføring, plakater, bannere eller lignende i lokalerne uden accept fra øvrige lejere.

10. Udstyr og private ejendele

Du er selv ansvarlig for dit eget udstyr og dine egne ejendele.

Udstyr medbringes og opbevares på eget ansvar, medmindre andet er skriftligt aftalt.

11. Skader og fejl

Giv besked med det samme, hvis du opdager skader, fejl, mangler, vandskade, mistet nøgle eller andet, der kræver handling.

Den, der ødelægger noget, dækker udgiften. Hvis ansvaret ikke kan placeres hos en bestemt person eller virksomhed, dækkes udgiften gennem fællesskabet.

12. Rygning

Rygning er ikke tilladt indendørs. Dette gælder også e-cigaretter, vapes og lignende.

Rygning skal foregår foran bygningen, og må ikke ske på terassen i overboens åbningstid.

13. Husdyr

Husdyr må kun medbringes efter aftale med udlejer og øvrige lejere.

Der skal tages hensyn til allergi, støj og de øvrige lejere.

14. Leje af kontoret til privat arrangement

Man er velkommen til at leje kontoret til privat arrangement lørdag i en fri weekend. 

Det skal aftales med udlejer og øvrige lejere. Det koster 2.500,- kr. ex moms at leje kontoret til private arrangementer.

15. Overtrædelse af husordenen

Hvis husordenen ikke overholdes, kan udlejer give en skriftlig advarsel.

Ved gentagne eller alvorlige brud på husordenen kan lejeaftalen opsiges efter de vilkår, der fremgår af lejekontrakten.

Vi har begrænsede pladser

Kom forbi kontorfællesskabet, før du beslutter dig

Man kan læse meget om et kontorfællesskab. Men man mærker hurtigt, om et sted passer til ens arbejdsdag.

Ingen binding

Fællesskab fungerer bedst frivilligt.

Fleksible priser

Priserne følger fællesskabet.

Stærkt fællesskab

Selvstændig, men ikke alene.
Kontorfællesskabet Parterren i Odense logo
Driv dit eget. Sammen med andre.

Kontakt

© 2026 Parterren. Alle rettigheder forbeholdes.
Udviklet og designet af næmt.nu

Book fremvisning

Kontorfællesskab i Odense, Parterren